FAQ

Her kan du få besvaret de hyppigst stillede spørgsmål. Skulle du alligevel ikke have fundet det svar du ledte efter, så kontakt os gerne. Gå til kontakt her.

Webshoppen

I webshoppen, kan kunder der allerede har en aftale, handle.

Under hver kategori har den pågældende klub sin egen kollektion hvor deres varer ligger til salg, ud fra de gældende aftaler; eks. hvor mange tryk der skal være, mulige farver på den tøjdel man ønsker, om der skal være navn på den valgte tøjdel, eller lignende.

Hvis jeres firma- eller klubaftale ikke ligger på webshoppen, er det formentlig fordi der ikke er indgået en aftale med Sportigan om dette. 

Hvis i derimod ønsker at tøjet skal ligge tilgængeligt på vores webshop, så kan i kontakte vores webansvarlige på: [email protected].

Betaling via webshoppen foregår med Quickpay. Quickpay er en sikker betalingsgateway som er anvendt og betroet af mange firmaer rundt om i Danmark og resten af verden.

Du kan læse mere om Quickpay her.

Butikken

I butikken kan du handle som privatperson, som firma eller på vegne af din klub/forening.

Vi har et bredt udvalg af det mest solgte sports- og arbejdstøj, samt standard t-shirts, hoodies og andre genstande til hverdagsbrug.

Såfremt vi ikke har den ønskede vare på lager, bestiller vi det hjem med 1-2 dages leveringstid.

I butikken kan du betale med Mobilepay.

Alternativt kan vi sende en faktura til jer på jeres køb.

Vores butik og produktionslokaler ligger på Østre Alle 28, 4200 Slagelse.

Tryk

Du kan få trykt:

  • Logo(er)
    • Fra sponsorer, klubber, firmaer, foreninger, eller private
  • Grafik
    • Tegninger, figurer, ikoner e.l.
  • Navn/Andet tekst
    • Eks. “Vagt”, “Træner”, “Hjælper”, “Mød os på stand 21”
  • Tal
    • Eks. rygnumre

Du kan sende os en mail med det de filer som du selv har lavet eller fået.

Alternativt kan du komme til butikken med USB som vi kan kopiere det fra.

Er filerne for store kan du oprette en WeTransfer som du kan dele med os. Læs mere om WeTransfer her.

Som udgangspunkt skal vi bruge filer i formaterne:

  • .AI
  • .EPS
  • .PDF
  • .SVG

Disse filtyper vil i de fleste tilfælde være trykklare når i afleverer dem.

Såfremt i kun har alm. billeder i formaterne:

  • .PNG
  • .JPG
  • .JPEG

Så kan de stadig anvendes, men skal med stor sandsynlighed genoptegnes af en grafiker, og vil blive en merudgift.

Vi står altid klar til at rådgive jer med størrelser og farver på jeres tryk.

Hvis i skal have hjælp til opsætning af grafik, tekst, former og figurer, eller hjælp til at lave et nyt logo – så samarbejder vi med Individualisterne omkring dette. Læs mere om Individualisterne her

Levering & fragt

Vi bruger primært GLS til at håndtere fragt fra webshoppen og fra salg via butikken.

Alternativt kan vi sende med PostNord, DAO eller Danske Fragtmænd hvis der laves en særaftale omkring dette.

Vores fragtpriser via webshoppen er altid DKK 49,-.

Ved salg af større ordrer eller via butikken varierer fragtprisen afhængigt af eks. vægt.

Vi bestræber os på at levere alle ordrer så hurtigt som muligt, men påregn altid minimum 2 dages leveringstid på ordrer med tryk.

Såfremt du er helt ny kunde i Sportigan er der nogle ting der skal være på plads inden vi kan påbegynde jeres produktion, f.eks. aftaler omkring hvor logo og navn skal placeres, trykket skal produceres og filer skal klargøres hertil.

Søg på sportigan-slagelse.dk

INDKØBSKURV (0)